Foredrag

Hold af dig selv

Du kan bryde mønsteret - find styrken, modet og kærligheden til dig selv

Som barn af en alkoholisk og psykisk syg mor - er jeg selv et eksempel på hvordan det er muligt at bryde ud af en negativ social arv. I mit forhåbentlig, inspirerende og livsbekræftende foredrag, tager jeg (k)ærligt udgangspunkt i sin egen historie.

Foredraget handler om, at vi alle har styrken, men ofte mangler modet og indsigten til at bryde vores uhensigtsmæssige mønstre. Gennem humor og med en coachende tilgang håber jeg, at kunne inspirere dig til at fatte modet og søge dine drømme.

Mange børn af misbrugere og psykisk syge står i stampe med en viden om, at de vil “noget andet”, men mangler ofte redskaberne til at komme videre. De arbejder ofte “væk fra”, og er slet ikke klar over hvad de vil “hen imod”. At holde af sig selv er første skridt på vejen. Alt for ofte har vi oplevet at mennesker ikke respekterer vores grænser, eller ikke har vist os at vi er betydningsfulde – bare fordi vi er til! Vi er ofte meget ”pleasende”, og det at skulle foretage et egoistisk valg er er ikke eksisterende!


Varighed: ca. 90 minutter 

Hold af dig - Workshop for udskoling (15-17 årige) Find styrken og modet til at være den du gerne vil være


Oplever du uro i klassen, at dårlig trivsel har en negativ effekt på læringsmiljøet?

Oplever du unge med mindre selvtillid og selvværd og dermed påtager sig negative og begrænsende roller, som de bliver mere eller mindre låst fast i?

Det kan det være svært at komme ud af det dårlige mønster klassen er havnet i hvis ikke de unges selvværd boostes. Klassens trivsel hæmmes af fastlåste og negative roller, og som følge af det udviser de unge manglende forståelse for hinanden, samt manglende overskud til læring.

De fleste teenagere oplever stor usikkerhed om hvem er JEG, hvad står JEG for og ikke mindst hvor er jeg på vej hen. Hvad er mine styrker. Er jeg modig? Er jeg kreativ? Hvordan passer jeg ind.

Hold af Dig workshop handler om, at få lidt mere indsigt i sig selv, sin rolle, styrker og dermed lettere kunne bidrage positivt til klassens trivsel. I en klasse med større udfordringer, anbefaler jeg en workshop kombineret med 1:1 coaching.

Et par udtalelser fra de unge

"Helt vildt godt, og ikke kvalmende som jeg havde frygtet."

"Godt, sjovt, anderledes"

"Ikke langtrukken, godt sat op"

"God trods alder :-) hendes alderserfaring virker troværdig, men hun var ungdommelig og sprudlende og havde et godt sprog til os"

"Hun må gerne komme igen og følge op på alle de tanker hun har sat igang"